BLIV KLOGERE PÅ HVILKEN DRIVLINJE DU SKAL VÆLGE

REMTRÆK VS KÆDETRÆK

KÆDE ELLER REM?

Et kædetræk kender vi allesammen - det er det, der findes på de fleste cykler. Kædetrækket er en billigere løsning end remtrækket, og prisen på din elcykel kan derved holdes nede. Kædetrækket kan dog kræve mere vedligehold, da det skal smøres, strammes og rengøres. Dette kan mindskes ved at vælge en cykel med en lukket kædekasse. Når du vælger en  elcykel med kædetræk som drivlinje, så skal du også forberede dig på at kæden med tiden vil blive slidt og derfor skal skiftes. Det er en opgave som du kan lade din forhandler tage sig af, men også noget man selv kan klare. 

Når man er vant til at køre på cykler med kædetræk lægger vi ikke mærke til den lille mængde modstand, det faktisk giver. Ved at vælge et remtræk vil du derimod ikke mærke nogen modstand, og få en super lækker smooth køreoplevelse! Udover at remtrækket bare er super lækkert at køre med, så er det også utroligt slidstærkt. Sammenlignet med kædetrækket, så får du mange flere kilometers levetid når du vælger et remtræk som din drivlinje. Nogle oplever at de kan opnå 30.000 km. førend at remtrækket er slidt og trænger til at blive skiftet. Din cykel oplevelse bliver bedre og du behøver ikke at bøvle med en løs kæde eller olie på fingrene!